Hvad er hundefitness egentligt og hvordan kommer du rigtigt fra start?

Hundefitness, Dogfitness, kropskontrol og hvad alle de forskellige udbudte kurser hedder, skulle gerne alle tilstrebe at skabe en stærkere og mere balanceret hund. Du skulle gerne få nogle sjove og hyggelige træningstimer med din hund og andre hunde glade folk.

Men hvad er hundefitness egentligt?

Hundefitness er en træningsform hvor der trænes forskellige styrke- og balance øvelser samt forskellige stabilitetsøvelser.
Hundekroppen skal trænes som en helhed med fokus på den enkelte hunds svage områder. Dvs. at vi skal have trænet hele kroppen for at der bliver balance i kroppen. Vi skal også have fokusere på valg af gode øvelser der specifikt styrker svage områder, og smidiggøre kroppen generelt.

 

Hvad er forskellen på styrke, stabilitet og kondition?

Styrkeøvelser er øvelser der bygger styrken af muskelfibrene op. Dvs. at de enkelte muskelfibre øges i volume (musklerne bliver større), og hunden klarer mere belastning/vægt.

Udholdenhed betyder at hunden kan klare flere repetitioner eller konditionen er forbedret, så hunden f.eks. kan klare længere gå/løbeture.

Stabilitet betyder at hundens stabiliserende muskler, så som kernemuskulatur (CORE muskler), og muskler omkring led, er trænet op med “specielle” øvelser. Disse øvelser gør de stabiliserende muskler i stand til at støtte hunden dagen igennem, samt træde i kræft hvis hunden kommer ud i uhensigtsmæssige stillinger. Uhensigtsmæssige stillinger kan være skadeligt for ryggen og ledforbindelser generelt, pga. at leddet kommer ud af sin normale bevægeradius.

 

Hvad er uhensigtsmæssige stillinger og hvad er følgevirkningerne?

Det er lige som når du vrikker om på anklen. Ankelleddet kommer ud i en yderposition, dvs. helt der ud til hvor det er tilladt for leddet at komme, og så får den lige et nøk mere og dermed kommer udover yderpositionen. Det er her skader som f.eks. forstrukne ledbånd opstår.

Skader forårsager smerte i større eller mindre grad, alt efter hvor alvorlig en skade der er sket. Smerte får hunden til at kompensere. Dvs. den undgår at bruge det/de beskadigede led og/eller muskler. Når hunden kompenserer så overbelaster den andre områder i kroppen, som så giver smerte her. En ond spiral er startet.

Længere tids smerte og kompenseren vil give nedsat muskelstyrke, mindsket muskelmasse/muskelfylde og nedsat ledbevægelighed. Selve skaden vil også nedsætte hunden proprioceptive reaktion. Dvs. hundens reaktionsevne til at tilpasse sig situationen. Den proprioceptive reaktion sker via små receptorer der sidder i og omkring led og muskler, og sender information til centralnervesystemet om at kroppen er på vej ud af hensigtsmæssig position. Centralnervesystemet skal nu sende en reaktion/bevægelse retur så kroppen kan prøve at undgå at komme ud over yderpositionen (en meget forsimplet forklaring).

 

Hvordan kommer du rigtigt fra start?

Du skal først og fremmest se på følgende:

Er din hund sund og rask?
Hvor gammel er din hund?
Har den nogle gamle skader der skal tages hensyn til?
Er den egnet til et fitnesshold eller bør den få 1:1 ved en Rehab terapeut?
Hvad vil du opnå med deltagelse på et fitnesshold?
Lever holdet op til det du har behov for at træne?

For at deltage på holdtræning skal din hund være sund og rask. Har din hund sygdomme så kræver det at du vælger 1:1 ved en rehabiliteringsterapeut med speciale i styrke- og balance- og genoptræning, for at du får den bedste vejledning i de rette øvelser. Her vil du formentlig også kunne komme på hold der er lavet med individuelle hensyn til din hunds skavanker.

Et hold kan f.eks. være udbudt om generelt styrkende hundefitness hold, eller som forebyggelse for hunde med kendt tendens til discusprolaps ol. Så du skal være opmærksom på hvilket hold der evt. ville være mest optimalt for din hund.

 

Fokus på baggrunden som udbyderen af hundefitness har

Vær opmærksom på udbyderens faglige baggrund for at udbyde kurset. Har udbyder en faglig baggrund i sygdomme, muskler og knogler samt genoptræning, eller er udbyder mere over i adfærd og hundetræning generelt? Det vil give forskellige vinkler til træningen og forskellig faglighed. Valget skal passe til din hunds behov.

Har du en hund med adfærdsudfordringer men ellers er sund og rask, så vil en adfærdsbehandler med uddannelse i hundefitness være et god bud. Er din hund sund og lige til at gå til, så vil en uddannet fitnessinstruktør være et glimrende valg men har din hund udfordringer i bevægeapparatet, så vil en faglig baggrund som uddannet Rehabiliteringsterapeut og fitnessinstruktør være at foretrække.

 

Hvad skal et fitness hold minimum indeholde?

Teori omkring korrekt træning – (herunder mange emner)
Korrekt indlæring i symetrisk træning
Både statiske- og dynamiske øvelser
Både stabilitets-, styrke-, og smiddiggørende øvelser
Øvelser på jorden og på redskaber
Øvelser der kan laves hjemme og i naturen
Redskaber som du kan komme til i din daglige træning
Fokus på muskelgrupper og “enkelte” muskler der skal bygges op
Træningsplaner og teori om hvor ofte du må træne hvad
Råhygge og sjove timer i godt selskab er altid et must 😉

 

Blev du klogere på valg af hundefitness træning?

Du kan altid kontakte udbyderen, for at høre om deres baggrund og måder at træne på. Her fra vil du kunne vurdere om du skal vælge det ene eller andet.

Hos Key2balance kan du få hele pakken. Dvs. du kan få:

Individuel vurdering af din hund
Individuelle træningsplaner
Holdtræning med fokus på den enkelte hunds behov
Holdtræning som forebyggelse (for sunde hunde)
Den rette faglige teori og nørdede tilpasning af øvelsens korrekte udførsel
Supervision på hjemme træningen løbende

 

Hvad siger kunderne efter instruktion i øvelsernes korrekte udførsel?

Der er godt nok mange detaljer at tage hensyn til for at opnå optimal træning. Jeg troede det “blot” var at købe en fitnessbold og så gå i gang (Rikke).

Det er dejligt med den top nørdede tilgang til øvelser, som passer til min hunds kropsbygning og udvikling. Muskelopbygningen gik så meget hurtigere efter min udførsel af øvelserne var blevet rettet til (Marianne).

Forklaringen af øvelsernes korrekte udførsel, giver super meget mening, når det er blevet skåret ud i pap. Jeg kan nu se at det ikke nødvendigvis hjælper at lade min hund kravle på alt muligt uden at have en plan (Louise).

Jeg var i tvivl om hvordan jeg kom i gang med at træne balance korrekt. Min hund blev ikke rigtig bedre før jeg fik nogle helt simple basisøvelser. Nu er den dyre peanut bold gemt væk for en tid, og istedet er der fundet madrasser og puder frem (klart en billigere løsning) (Helle).

Jeg har været på fitness kursus før, men jeg blev overrasket over hvor meget relevant teori jeg manglede for at kunne planlægge min træning bedre. Hos Key2balance fik jeg fik ros for min udførsel af øvelserne, men jeg havde sammensat øvelserne uhensigtsmæssig i forhold til musklernes restitution. Nu kan jeg se at vi udvikler os i træningen igen (Ditte).

Har du en AHA oplevelse du vil dele med os, så send os endelig en mail på ksh@key2balance.dk – vil du også dele den med andre, så vil det glæde os hvis du give en anmeldelse på vores facebookside, og fortæller om din oplevelse med træning eller behandling eller hvad du har på hjertet 🙂