Har du lige købt en hvalp?
Er den blevet tjekket for fødselstraumer inden den rejste fra avleren?
Det er aldrig for sent, men jo før du får din nye hvalp tjekket jo lettere er det at rette op på evt. traumer, hvormed hvalpen kan vokse og udvikle sig som den bør.
Er du opdrætter?
Så kan du give dine hvalpe et tjek inden de rejser hjemmefra. Dermed har du som avler givet hvalpene den bedst mulige start på livet.
Hvalpene kan undersøges lige fra fødslen og til de rejser i nye hjem, alt efter hvad der er behov for.
Tæven bør også tjekkes efter fødslen, så evt. skævheder i bækkenet kan korrigeres inden det volder problemer. Ligeledes er det vigtigt at få trænet mavemusklerne godt op så hundens kernemuskulatur igen kan fungere optimalt, og hjælpe hunden igennem alle hverdagens prøvelser.
Hvad kan traumerne f.eks. være:
- Hvalpen kan være blevet trykket på vejen ud af fødselskanalen:
- Asymmetrisk kranie
- Skæv nakke og halshvirvler
- “Låsning” i rygsøjle og hale (evt. haleknæk)
- Skævt bækken
- Trykket brystkasse
- “Svømmer” hvalp
- Neurologiske og motoriske udfordringer
Traumerne kan give mange forskellige problemer/symptomer. Nogle opdages ret hurtigt og andre ses først når hunden bliver ældre. F.eks. kan adfærdsproblemer stamme fra fødselstraumer eller traumer hunden pådrager sig i opvæksten under vild leg eller uheld.