Genoptræning efter en skade eller operation

Genoptræning efter en skade eller operation er altid et godt valg. Både hunde og katte er nemlig kandidater til genoptræning – og de responderer som oftest super godt og hurtigt.

Måske har din dyrlæge anbefalet dig at søge noget genoptræning til problemstillingen? Måske har du erfarring med genoptræning fra tidligere uheld? Eller måske er du blevet anbefalet genoptræning, for at hunden/katten kommer sig bedst muligt igen?

Uanset din grund til at søge Rehabilitering, så vil vi gerne dele nogele fakta med dig.

Rehabilitering/genoptræning bruges bla. til:
  • Efter knoglebrud – forbedre ledbevægelse og muskulatur
  • Efter korsbåndssprængninger
  • Efter operation for patellaluxationer (løse knæskaller)
  • Stabilisere en grad 1 patellaluxation
  • Efter operationer i skulderled
  • Efter operationer i albueled
  • Efter operationer i ryggen
  • Efter rygproblemer der ikke er operationskrævende
  • Discusprolaps
  • Lumbosacralinstabilitet (L7/S1 syndrom)
  • Spondylose (sammenvoksninger af rygsøjlens led)
  • Efter aflastninger i kroppen
  • For at opbygge muskulatur og bedre ledbevægelsen
  • Pga. gigt i et eller flere led (osteoarthrose)
  • Pga. amputationer af et ben eller en tå
  • Efter fjernelse af hofteled ved svær HD (calvé-leg perthes)
  • AD/HD/OCD (FCP, UAP m.m.)
  • Pga. degenerativ myelopati (føreligheden svinder gradvist – Rehab kan give livskvalitet og forlænge levetiden lidt)
  • Samt mange andre problemstillinger
Hvad kan vi som Rehabiliteringsterapeuter (hundefysioterapeuter)?

Det kan være meget forskelligt, hvad der bliver tilbudt rundt omkring i landet.

Hos Key2Balance, laver vi altid en helhedspakke til dig og din hund/kat. Dvs. at vi bruger de teknikker, behandlinger og træningsmetoder, som netop din hund/kat har glæde af. Ikke to dyr er ens, så selvom de fejler det samme eller er opereret for det samme, så skal de have individuelle planer.

Vi benytter os bla. af følgende i vores behandlinger og genoptræninger:

  • Almen fysioterapi til den akutte patient / akutte skade
  • Laser, TENS, akupressur
  • Massage, TrP
  • Kranio Sakral Terapi, MFR
  • Osteopati, ledjustering og mobilisering
  • Afspænding af forskellig slags
  • Core træning, styrke træning, proprioceptiv træning, balancetræning m.m.
  • Træning på vandløbebånd
  • Træning på vibrationsgulv
  • Individuelle træningsprogrammer

Jo FØR vi kommer i gang, jo BEDRE resultat vil du opleve! 

Vores anbefaling til dig

Så snart du mistænker at der er et problem, så kontakt egen dyrlæge for en evt. udredning eller ring til os og få en snak om problemstillingen. Vi vil altid sende dig videre til udredning, hvis vi mistænker at der skal andre øjne på problemet.

Ved du at din hund skal opereres og/eller genoptrænes efter en skade, så kontakt os HURTIGST MULIGT, for at få en aftale om forløb.

Og hvorfor siger vi nu det? Jo fordi der er så enormt meget træning/fysioterapi der kan og bør laves kort efter en operation eller tidligt i skadesforløbet!

Jo før vi kommer i gang jo bedre resultat får vi!

  • I den spæde start, vil der være helt simpel ting du kan lave der hjemme
  • Det kan være aktuel med laserterapi tidligt i forløbet også
  • Det kan være meget rart for dig at blive fulgt tæt i den første lidt svære tid efter
  • Du kan få sparring på om alt går den rigtige vej
  • Du vil få simple øvelser du kan lave hjemme
  • Du vil få booket tider til genoptræning hos os, som passer bedst muligt ind i din kalender!

Booking af tider

Jo før du kontakter os, jo før kan vi booke tider ind til Rehabiliteringen. Det er en stor fordel fordi, du da kan komme i gang med det samme at det er forsvarligt at starte op. Booker du først tider NÅR dyrlægen siger du må gå i gang, ja så kan du rende i ventetid på op til 3 uger OG vi har spildt en masse dyrbar tid.

Hvornår må vi starte REHAB op?

Det kommer an på problemstillingen og hvad det er vi skal genoptræne, samt dyrets generelle form. Nogle dyrlæger vil vente 6 uger før opstart – det er i mange tilfælde alt for sent at komme i gang! Så tag os med på råd, så vi kan få lavet en god plan. Nogle dyrlæger sender hunden ud at svømme som genoptræning – det kan på ingen måde tilrådes med en ny skade eller en nyopereret hund!! Svømning er for raske hunde!

Fysioterapi bør startes allerede når hunden kommer fra operationen. Her bør der gives f.eks. laser for at optimere ophealing, mindske hævelse og smerte m.m. Nogle bruger cryoterapi (kulde på), mens andre typer problemer/skader kan kræve forbindinger ol.

Sting må som hovedregel tages efter en 11-12 dage, og herefter må hunden komme på vandløbebånd. Der bør allerede i de første 2 uger, være opstartet små øvelser som ikke belaster kroppen, men som hjælper på hunden/kattens proprioceptive sans m.m.

Hvor lang tid skal der genoptrænes?

Det kommer an på problemet og hundens nuværende form, muskelsætning, alder og jeres egen indsats/muligheder i det daglige. Ikke to hunde er ens, selvom diagnosen er den samme. Selv fremgangsmåden er forskellig i genoptræningen, da vi kun kan gå frem i det tempo hunden/katten tillader.

Nogle problemstillinger kan klares med 2-4 behandlinger og lidt hjemmeøvelser. Andre kræver måske 5-10 gange laser, et par massage og lidt øvelser hjemme og måske lidt opfølgningsbehandlinger i ny og næ. Typisk er det hunde med kroniske/tilbagevendende problematikker.

Et intensivt Rehab forløb vil typisk være mellem 10-20 gange hos os. Det inbefatter ofte fysioterapi, behandling, laser, øvelser, hjemmetræningsprogram og måske træning på vandløbebånd.

Hvor mange gange du skal komme, kommer an på:

  • Hundens form
  • Alder og muskelsætning
  • Skadens omfang
  • Typen af operation
  • Hvornår i forløbet du kommer
  • Hvad jeres mål er (familiehund, sportshund, elitehund ol.)
  • Hunden/kattens behov for manuel behandling og/eller træningsmæssige behov

Hos os rådgiver vi dig i det mest optimale forløb, og du kan være sikker på at vi giver din hund alt den behandling og træning som der skal til for et godt resultat.

 

Kontakt information:

Key2Balance.dk

St. Nørlundvej 4

7361 Ejstrupholm

Tlf. 20 22 71 17

info@key2balance.dk

Online booking – hvis du er oprettet som kunde i forvejen.

Facebook 

Vi glæder os til at høre fra dig, og få en snak om hvad vi kan hjælpe dig og din hund/kat med 🙂

 

NB: Er din hund/kat sygeforsikret med genoptræning, så vil din forsikring dække forløbet hos os. Du skal som oftest, blot sikre dig at dyrlægen laver en henvisning/notits til forsikringen, før du starter Rehabilitering op.