Uddannelse i osteopatiske teknikker til hund
En faglig overbygning for terapeuter, der allerede har et solidt fundament og som ønsker at viderudvikle deres kompetancer inden for anatomi, palpation, manuel behandling, rehabilitering, sygdomsforståelse og klinisk vurdering. Uddannelsen er bygget som det næste trin oven på vores øvrige faglige uddannelser, og henvender sig til terapeuter, der ønsker et højt fagligt niveau og en mere helhedsorienteret tilgang til deres arbejde.
Indhold i uddannelsen
På uddannelse i osteopatiske teknikker lærer du at arbejde med osteopatiske teknikker på et højt fagligt niveau. Efter endt uddannelse vil du kunne undersøge, vurdere og arbejde med funktionelle restriktioner i kroppen med større præcision og ud fra en mere helhedsorienteret tilgang.
Du får en dybere forståelse for den osteopatiske filosofi og for kroppens indbyrdes sammenhænge, herunder hvordan kompensationer og spændingsmønstre kan være med til at vedligeholde problemet.
Sygdomslære indgår som en vigtig del af uddannelsen, så du lærer at forstå relevante lidelser, kende dine faglige grænser og vurdere, hvornår en hund bør henvises til yderligere udredning.
Vi arbejder blandt andet med osteopatisk forståelse, sygdomslære og fagligt ansvar samt manuelle teknikker rettet mod:
- rygsøjle, bækken, nakke og hals
- ribben, brystben
- led og væv i ekstremiteterne
- fascier, muskulatur og øvrige bløddele
- visceral terapi
Du lærer at palpere mere præcist, identificere relevante restriktioner og vælge den rette manuelle tilgang ud fra anatomi, funktion, bevægelse og patientens samlede belastningsbillede.
Uddannelsen er sammensat så teori og praksis følges tæt ad gennem hele forløbet. Efter endt uddannelse står du med en større klinisk forståelse og et mere kvalificeret grundlag for at arbejde med mere komplekse patienter i samarbejde med hundens dyrlæge.
Optagelseskrav
Uddannelsen i osteopatiske teknikker til hund er udviklet til studerende hos Key2Balance. Uddannelsen er opbygget som en faglig overbygning på vores øvrige uddannelser, og optagelse kræver derfor, at du allerede har gennemført den nødvendige faglige opbygning hos os.
For optagelse kræves:
- bestået Anatomi og fysiologi med eksamensbevis fra Key2Balance
- bestået eksamen i hundemassage hos Key2Balance
- bestået eksamen som rehabiliteringsterapeut hos Key2Balance
- bestået eksamen i Kranio Sakral Terapi hos Key2Balance
På den måde sikrer vi, at alle elever har det samme teoretiske, praktiske og kliniske fundament, før de går videre til uddannelsen i osteopatiske teknikker.
Dispensation
Dispensation kan kun komme på tale i forhold til massøruddannelsen og kun ved relevant faglig forudgående uddannelse samt solid praktisk erfarring. Rehabilitering og KST skal være gennemført hos Key2balance. Har du taget KST andetsteds, kan et suppleringskursus i særlige tilfælde danne grundlag for dispensation, hvis vi vurderer, at niveauet og indhold svarer til det nødvendige fundament for optagelse.
Eksamen:
Uddannelsen afsluttes med en skriftlig og praktisk eksamen. Ved bestået eksamen udstedes eksamensbevis.
Undervisningstider:
Undervisningen forventes at foregå:
Fredage fra kl. 10.00 til 17.00
Lørdage fra kl. 9.00 til 16.00
Tilmelding:
Kontakt os på info @ key2balance.dk og få en uddannelsesaftale. Aftalen skal læses og underskrives samt sendes retur før din plads på holdet er reserveret. Pladsen er sikret når depositum er betalt.
Modulerne:
Uddannelsen starter marts 2027.
Undervisningen foregår:
Hos Key2balance, St. Nørlundvej 4, 7361 Ejstrupholm
Pris:
Samlede pris KOMMER – heraf udgør depositum kr. x.xxx,-
Afdragsordning:
Når depositum er betalt, kan du afdrage restbeløbet over 3 afdrag. Samlet pris KOMMER
Ved tilmelding til uddannelsen forpligter du dig til at betale det fulde beløb for uddannelsen, også hvis du senere bliver forhindret i at gennemføre forløbet.
Instruktør:
Karina Søgaard er Fag veterinærsygeplejerske i rehabilitering, samt eksamineret i osteopatiske teknikker, led justering og mobilisering og øvrige manuelle teknikker.
Hvad bliver du med denne uddannelse?
På uddannelse bliver du uddannet til at at arbejde som hundeterapeut med osteopatiske teknikker samt andre relevante tilgange.
Efter endt uddannelse må du kalde dig:
Eksamineret hundeterapeut i osteopatiske teknikker (forkortet EHOT).
Denne betegnelse beskriver at du er uddannet i osteopatiske teknikker til hund, men den er ikke det samme som at være autoriseret osteopat. Titlen bruges derfor som en uddannelses- og kompetancebetegnelse inden for hundeterapi og ikke som en autoriseret sundhedsprofession.
Lovgivning og titelbrug:
I Danmark er titlen osteopat beskyttet. Efter autorisationsloven er det kun personer med autorisation som osteopat (humant), der har ret til at betegne sig som osteopat. Styrelsen for Patientsikkerhed skriver desuden, at man ikke må reklamere med, at man er osteopat, eller på anden måde give indtryk af at have autorisation som osteopat, hvis man ikke har den. Samtidig fremgår det også, at det fortsat kan være muligt at udføre osteopatisk behandling uden autorisation, men uden at bruge den beskyttede titel “osteopat”.
På denne uddannelse bruger vi derfor betegnelsen eksamineret hundeterapeut i osteopatiske teknikker, fordi den beskriver uddannelsens faglige indhold, uden at dimittenden kalder sig osteopat. Det er vigtigt for os at kommunikere både fagligt tydeligt og redeligt om, hvad uddannelsen giver kompetence til.